Kulturelle ambassadører

Udover opbygningen af en række grænseoverskridende netværk har kulturLINK projektet til opgave at identificere og understøtte allerede eksisterende identitetsskabende kulturelle begivenheder på begge sider af Femern Bælt.

I alt har kulturLINK udnævnt 4 grænseoverskridende projekter, der med understøttelse fra kulturLINK-projektet kan fungere som kulturelle ‚ambassadører‘ for regionen

Ambassadørprojekt for Litteratur: Dansk/tysk fortællerarrangement
Med Vordingborg Bibliotek som drivkraft gennemførte en række danske og tyske biblioteker gensidige besøg og workshops i løbet af 2012. Formålet var at lære hinanden at kende og afklare mulighederne for fælles aktiviteter og arrangmenter på tværs af Femern Bælt. Det første resultat af dette samarbejde er et dansk/tysk fortællerarrangement, der afvikles i starten af marts 2014, som nyt kulturLINK ambassadørprojekt. Det er de to professionelle fortællere, Marianne Christensen fra Vordingborg, og Gerhard Bosche fra “Der Norden Erzählt”-festivalen i Lübeck, som sammen vil fortælle danske og tyske eventyr for elever og studerende på 10. klasses niveau.

Ambassadørprojekt for Film/medier: Nordiske Filmdage i Lübeck
Filmfestivalen Nordiske Filmdage i Lübeck blev første gang afviklet i 1956 og tæller som en af de mest traditionsrige filmfestivaler i verden. Festivalen er den eneste af sin art i Europa, som fokuserer specifikt på film fra Norden og det nordøstlige del af kontinentet. „Med dette projekt ser vi en fantastisk mulighed for at binde en region sammen, som længe blot har været betragtet som et feriemål“, siger Linde Frölich, kunstnerisk leder af Nordiske Filmdage. „Vores Pressekonference på Nordiske Filmdage vil nu for første gang blive afvilket på 3 sprog; tysk, engelsk og dansk“.

Ambassadørprojekt for Musik:
Kreismusikskolen i Ostholstein og Guldborgsund Musikskole i Nykøbing

Kreismusikskolen i Ostholstein og Guldborgsund Musikskole er allerede godt i gang med deres fælles dansk-tysk kulturprojekt. Siden starten af 2010 har musikskolerne med stor virkning gennemført forskellige koncerter på begge sider af bæltet.
Det har fungeret godt med det samme“ siger Andreas van Zoest fra Kreismusikskolen, som har gennemført en række gituarkoncerter. Siden skolens begyndelse i 2011 er der i hans store orkester nu også integreret 5 unge danske musikere, der en gang om måneden rejser til Eutin for at deltage i prøver.

Hør Fehmarn Belt Fanfaren her

Ambassadørprojekt for Kulturarv:
Wallmuseum Oldenburg
vil i samarbejde med Middelaldercentret i Nykøbing F og andre kulturhistoriske oplevelsescentre og museer fra Femern Bælt regionen udarbejde en fælles oversigt over tilbud til børnefamilier med fokus på vikingetid og middelalder.