God afslutning på kulturLINK

Tæt ved 100 repræsentanter fra kultur, forvaltning, politik og erhvervsliv satte hinanden stævne til kulturLINKs afslutningskonference den 28. august 2014 på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved.

Såvel Lars Schöning, direktør fra Industri- og Handelskammeret i Lübeck som Kim C. Dawartz, Centerchef for Kultur og Borgerservice i Næstved Kommune udtrykte deres tilfredshed med samarbejdet i det afsluttede dansk-tyske projekt.

Med finansiel støtte til mere end 25 projekter og over 360 deltagere ved en række netværkstræf har kulturLINK opfyldt sit formål med at skabe nye kulturelle samarbejder og et nyt fælles kulturelt netværk i Femern Bælt-regionen.

Det kræver dog en fortsat fokus på såvel den sproglige som den interkulturelle indsats for at opnå en gennemgribende integration mellem danskere og tyskere i regionen og dermed en dannelsen af en egentlig ‘regional identitet’. Det var bl.a. anbefalingerne fra den afsluttende paneldebat mellem Stig Rømer Winther, Jacob Vestergaard, Gitte Wille, Heike Arndt og Mirko Schönfeldt.

Flere af partnerne bag kulturLINK er allerede igang med at udtænke nye projektideer – og vil på den vis arbejde for at fortsætte samarbejdet fra kulturLINK. Derudover vil mange af de støttede kulturaktører og projekter fortsætte deres aktiviteter i Femern Bælt-regionen.

Læs mere om afslutningskonferencen her